Skam og selvværd: Når blikket udefra former os indefra

Der findes få følelser, der kan føles lige så gennemtrængende som skam. Hvor skyld handler om noget, vi har gjort, handler skam om, hvem vi er. Skyld siger: “Jeg gjorde noget forkert.” Skam hvisker: “Jeg er forkert.”

I relationer bliver skam ofte vækket af blikket udefra – reelt eller forestillet. Når vi føler os set på en måde, der fratager os værdighed, kan det bore sig ind i vores identitet. Den, vi troede, vi var, bliver pludselig sat i tvivl.

Skam kontra skyld

• Skyld opstår, når vi oplever, at vores handling har skadet andre eller brudt vores egne værdier. Den kan føre til anger og ønske om at rette op.
• Skam rammer dybere. Den skaber en følelse af at være eksponeret, uelskelig eller grundlæggende utilstrækkelig. Hvor skyld handler om adfærd, handler skam om eksistens.

Denne forskel er afgørende, fordi skyld kan blive en drivkraft til forandring, mens skam ofte lammer eller får os til at skjule os.

Skam i relationer

I nære relationer er skam tæt knyttet til selvværd. Når vi føler os set, værdsat og elsket, styrkes vores indre fundament. Når vi derimod føler os afvist, latterliggjort eller ignoreret, kan skammen gnave sig ind som en skjult overbevisning: “Jeg er ikke værd at elske.”

Skam kan opstå i subtile situationer:

• Et ironisk smil, når vi deler noget sårbart
• En partner, der vender sig væk i stilhed
• En forælder, der siger: “Sådan en som dig kan da ikke…”

Disse små øjeblikke kan sætte dybe spor, fordi de udfordrer vores ret til at eksistere, som vi er.

Den dobbelte natur: Ødelæggende og åbnende

Skam kan være ødelæggende, når den bliver internaliseret og gjort til sandheden om os selv. Den kan føre til lavt selvværd, selvkritik og en evig søgen efter bekræftelse.

Men skam kan også pege på en vej indad. Når vi tør møde vores skam med nysgerrighed i stedet for at flygte fra den, kan den blive en dør til selvindsigt. Den viser os, hvor vi føler os mest sårbare, og dermed hvor vi længes efter at blive set og elsket.

At arbejde med skam er derfor også at arbejde med at genskabe forbindelsen til sig selv – at opdage, at følelsen ikke definerer, hvem vi er.

Veje til heling

• At adskille skyld fra skam: At lære at sige “jeg gjorde en fejl” i stedet for “jeg er en fejl”.
• At dele skammen: Når vi tør udtale det, vi skammer os over, mister følelsen sin lammende kraft.
• At møde os selv med medfølelse: At erstatte den indre dommer med en indre omsorgsperson.
• Trygge relationer: Nye erfaringer med at blive mødt uden fordømmelse kan gradvist opløse gamle lag af skam.

Afsluttende refleksion

Skam er både en følelsesmæssig byrde og en invitation. Den kan lukke os inde i selvkritikkens fængsel, men den kan også pege os i retning af det sted, hvor vi længes mest efter frihed og kærlighed. Når vi tør se på skammen uden at lade den definere os, kan den blive en vej til dybere selvværd og mere autentiske relationer.

Kilder

• Brown, B. (2012). Daring Greatly: How the Courage to Be Vulnerable Transforms the Way We Live, Love, Parent, and Lead. Gotham Books.
• Tangney, J. P., & Dearing, R. L. (2002). Shame and Guilt. Guilford Press.
• Nathanson, D. L. (1992). Shame and Pride: Affect, Sex, and the Birth of the Self. Norton.
• Gilbert, P. (2010). Compassion Focused Therapy. Routledge.
• Scheff, T. J. (2003). Shame in self and society. Symbolic Interaction, 26(2), 239–262.