Der er nogle mennesker, som fra det første øjeblik får dig til at føle dig tryg. Du kan ikke forklare hvorfor, men deres nærvær gør dig rolig. De lader dig være dig selv, og du mærker, at du betyder noget. Det kan være en lille gestus, en tone i stemmen

Hjernen er ikke en fastlåst maskine. Den er levende, foranderlig og altid i bevægelse. Forskere kalder det neuroplasticitet: hjernens evne til at skabe nye forbindelser og tilpasse de gamle. Det betyder, at alt det vi gør igen og igen, former os. Ikke kun i handling, men i tanker, følelser og

– hvordan hjernen forveksler sociale domme med livsfare, og hvad vi kan gøre for at finde ro Vi tror ofte, at stress handler om deadlines, opgaver og krav. Men en stor del af den kommer et helt andet sted fra: hvordan vi bliver set af andre. En kritisk kommentar, et performance

Vi stiller ofte spørgsmålet næsten poetisk: Er der mere mellem himmel og jord? Svaret fra moderne fysik er overraskende klart: ja – langt mere, end vi kan fatte. Når vi ser ned i universets mindste byggesten, ind i kvantefysikkens verden, finder vi ikke faste ting, men muligheder, sandsynligheder og bevægelige grænser.

Vi er vokset op med en selvfølgelighed: verden består af ting. Stole, sten, træer, mennesker. Vi tager det for givet, at alt har en identitet i sig selv – noget, der gør det til netop det. En stol er en stol. Jeg er mig. Du er dig. Men hvad nu hvis

Vi taler ofte om hjernen og immunforsvaret som to adskilte systemer. Hjernen er tanker, minder, følelser. Immunforsvaret er kroppen, inflammation, allergi. Men de seneste års forskning afslører et mere komplekst billede: de to systemer er i konstant dialog. En stille samtale, ført gennem signalstoffer, cytokiner (immunsystemets sprog) og elektriske impulser.

Vi lever i en tid, hvor livet ofte beskrives som et skema: den rigtige uddannelse, det rigtige arbejde, den rigtige måde at bo på, og endda den rigtige måde at fejre jul, påske eller nytår. Alt synes at have en usynlig manual, som vi – bevidst eller ubevidst – måles op imod.

Vi taler ofte om stress, søvn og energi, som om de var separate dele af livet. Men i virkeligheden er de forbundet gennem et indre system, der hver dag dirigerer kroppens rytme. Det kaldes HPA-aksen – Hypothalamus–Hypofyse–Binyre-aksen. Man kan se den som en orkesterleder: usynlig for publikum, men styrende