Forelskelsens begyndelse kan føles som en elektrisk spænding. Hjertet banker, længslen er intens, og drømmen om nærhed er stærk. Men hos nogle mennesker følges den dybe længsel efter kærlighed altid af en lige så stærk frygt. Hver gang relationen nærmer sig noget trygt og forpligtende, vækkes en uro, der kan

Alle mennesker ønsker at stå stærkt i livet – at kunne møde storme uden at miste fodfæstet. Men styrke handler ikke om én ting alene. Det er summen af flere søjler, der tilsammen danner et fundament, som kan bære os gennem både glæde og modstand. Her er ti søjler, der tilsammen

Der er øjeblikke i et forhold, hvor man rækker ud i håb om at blive mødt – men i stedet bliver afvist. Det er ikke altid af ond vilje. Ofte sker det, fordi følelser bliver omfortolket. De bliver reframed: fra et signal om nærhed til et problem, den anden ikke kan

Når følelser bliver kontrolleret og ærlighed udskammet Der er noget forførende ved glæde. Den er smittende, opløftende, fællesskabsdannende. Men glæde kan også tage en mørk drejning, når den bliver en pligt. I denne artikel kigger vi på to beslægtede fænomener: diktatorisk glæde og giftig positivitet. Begge handler om, hvordan det,

Vi kender det alle. Den stille, brændende følelse af trods. At ville bevise noget. At ville vise verden – eller en bestemt person – at de tog fejl. Trods kan være en stærk motor. Den kan give os kræfter, vi ikke anede, vi havde. Den kan få os til at stå oprejst,

Introduktion De seneste årtiers hjerneforskning har ændret vores forståelse af, hvordan mennesker oplever følelser og sanser verden. Forskere som Lisa Feldman Barrett og kolleger har udfordret de klassiske opfattelser og viser, at hjernen aktivt konstruerer vores følelsesmæssige og perceptuelle oplevelser frem for blot passivt at afspejle omgivelserne. Teorier om konstruerede

Indledning Når vi taler om følelser i hverdagen, bruger vi ofte etiketter som vrede, frygt, glæde eller sorg. Det kan friste til at tænke på følelser som noget, der kan lægges i klart afgrænsede kasser: hver oplevelse hører til en bestemt kategori med sit eget sæt af fysiologiske og udtryksmæssige

Vi dummer os alle. Nogle dage tænker vi slet ikke. Andre dage tænker vi knudret og skævt. Det er pointen hos filosoffen Lars Fr. H. Svendsen, der skelner klart mellem to fænomener. Dumhed er når vi ikke tænker. Idioti er når vi tænker, men tænker dårligt. Skellet virker enkelt, men

Vi lever i en tid, hvor vi er blevet stadig bedre til at tænke om følelser og til at tale om følelser. Vi kan analysere dem, sætte ord på dem, finde mønstre, relatere dem til vores barndom eller til samfundets strukturer. Det er blevet legitimt at sige “jeg føler mig

Vi lever i en tid, hvor vi jagter svar. Alt skal forklares, dokumenteres og forstås. Vi vil kende meningen med livet, forstå vores følelser, finde vores plads i universet. Men midt i denne stræben glemmer vi ofte den simple sandhed: at vi ikke ved, og måske aldrig vil vide, alt.