Mange mennesker drømmer om ro. Et liv uden drama, uden kaos, uden følelsesmæssige udsving. Men nogle gange er den ro, vi oplever, ikke fred – den er fravær. Den er resultatet af følelsesmæssig undertrykkelse, ikke følelsesmæssig balance. Det er forskellen mellem at være rolig og at være lukket. Mellem at have

Der findes en tavs redaktør i os alle. Den bestemmer, hvilke tanker der må tænkes, hvilke følelser der må mærkes, og hvilke ord der må siges højt. Den styrer ikke med vold, men med frygt – frygten for at miste kærlighed, status eller selvbillede. Denne mekanisme kaldes indre censur – en ubevidst

Der findes en følelse, der er mere snigende end skyld, mere lammende end frygt og mere ødelæggende end vrede: skam. Den gemmer sig i stilheden mellem ordene, i kroppen, der spænder, i blikket, der vender sig væk. Skam er ikke bare en reaktion – den kan blive en struktur, en måde

Der findes en form for udmattelse, som søvn ikke kan helbrede. En træthed, der ikke sidder i musklerne, men i meningen. Den mærkes som en tunghed i sindet, en stille afstand mellem én selv og livet. Kroppen fungerer, tankerne fortsætter, men noget i os er ved at give op. Denne

Et menneske er sjældent ét helt væsen. Vi er mange – skabt af erfaringer, tab, kærlighed og frygt. Indeni os lever fragmenter af den, vi var, og den, vi måtte blive for at overleve. Disse dele taler, føler, reagerer og kæmper for at beskytte os, men ofte uden at vi selv

Det moderne menneske har mistet evnen til at være alene med sig selv. Vi bevæger os hurtigt, tænker højt, deler konstant, reagerer refleksivt – men mærker sjældent efter. Stilheden føles ubekvem, og pausen næsten truende. I stedet for at kigge indad, søger vi udad: mod skærme, mål, oplevelser og andres liv.

Vi lever i en tid, hvor autenticitet er blevet et ideal. Vi skal “være os selv”, “stå ved, hvem vi er”, “tale vores sandhed”. På overfladen lyder det som frihed. Men under denne bølge af ærlighed vokser et nyt fænomen frem – overfladeautenticitet. Overfladeautenticitet er, når vi bruger ærlighed som maske.

Der findes mange måder at flygte på. Nogle flygter ind i arbejde, andre i relationer, nogle i spiritualitet, andre i præstation, underholdning eller konstant aktivitet. Fælles for dem alle er dette: flugten beskytter os mod at mærke os selv. Vi flygter ikke, fordi vi er svage, men fordi vi på

Vi kalder det struktur, planlægning, effektivitet. Men under overfladen er kontrol ofte ikke et udtryk for styrke – det er et udtryk for frygt. Kontroladfærd opstår, når vi forsøger at skabe tryghed gennem styring, forudsigelighed og kontrol over os selv, andre eller livet. For mange mennesker bliver kontrol ikke bare en

Et menneske, der ikke kan rumme modsætninger, er dømt til at leve i ekstremer. Kærlighed bliver enten altopslugende eller udelukket. Mennesker er enten gode eller onde. Relationer er enten perfekte eller ødelagte. Denne sort-hvide måde at føle på kaldes emotional splitting – en psykologisk forsvarsmekanisme, hvor sindet opdeler virkeligheden i absolutte