Nye opdagelser om følelser og sanseoplevelser

Introduktion

De seneste årtiers hjerneforskning har ændret vores forståelse af, hvordan mennesker oplever følelser og sanser verden. Forskere som Lisa Feldman Barrett og kolleger har udfordret de klassiske opfattelser og viser, at hjernen aktivt konstruerer vores følelsesmæssige og perceptuelle oplevelser frem for blot passivt at afspejle omgivelserne.

Teorier om konstruerede følelser, interoception (indsigten i kroppens indre tilstande) og prædiktiv kodning (predictive coding) er centrale gennembrud. Disse peger på, at hjernen konstant fortolker signaler fra både krop og omverden ved hjælp af tidligere erfaringer og forventninger.

Nedenfor præsenteres de vigtigste indsigter fra nyere forskning i emotionsteori, indre sansning og hjernens konstruktion af sanseoplevelser – og hvordan disse adskiller sig fra ældre forståelser.

Fra grundfølelser til konstruerede følelser

Traditionelt antog man, at der fandtes et sæt basale, medfødte følelser, hver med sit eget neurale kredsløb og universelle udtryk – et syn, der går tilbage til Darwin og senere blev videreført af Paul Ekman. Ifølge denne forståelse findes der en håndfuld diskrete følelser, såsom glæde, sorg, vrede, frygt og afsky, der udløses automatisk og har deres egne biologiske signaturer.

Nyere forskning har dog vist et mere komplekst billede. En omfattende meta-analyse af neuroimaging-studier konkluderede, at der er meget lidt evidens for, at diskrete følelseskategorier lokaliseres i specifikke, unikke hjerneområder. I stedet aktiverer forskellige følelser overlappende netværk af hjerneregioner, som varetager generelle psykologiske processer såsom opmærksomhed, sanseintegration og evaluering.

Denne indsigt støtter en psykologisk konstruktionistisk tilgang: Følelser er ikke medfødte moduler, men skabes i nuet gennem hjernens fortolkninger.

Lisa Feldman Barretts teori om konstruerede følelser

Barretts teori markerer et paradigmeskift. Ifølge hende er følelser ikke automatisk opståede reaktioner, men øjeblikkelige konstruktioner skabt af hjernens fortolkninger og forudsigelser.

Hjernen bruger løbende tidligere erfaringer, lagret som begreber, til at give mening til rå sanseindtryk og til at styre vores respons. Når disse begreber er følelseskoncepter, konstrueres en specifik følelsestilstand i situationen. Følelser opstår altså i nuet ud fra flere ingredienser.

Barrett argumenterer for, at det vi faktisk oplever, er en kontinuerlig affektiv tilstand (hvor behagelig eller ubehagelig og hvor energisk vi føler os). Diskrete følelser som vrede eller sorg opstår først, når hjernen fortolker denne tilstand ud fra tidligere erfaringer og sproglige begreber.

Et eksempel: Når du går i en skov og hjernen forudsiger, at der kunne være en slange, vil den allerede begynde at skabe en frygtoplevelse – øget puls, en vag følelse af alarm – før du bevidst registrerer noget farligt. Hjernen kategoriserer kroppens fornemmelser som frygt baseret på tidligere erfaringer.

I klassiske teorier ville man først se en slange, hvorefter et frygtkredsløb blev aktiveret. Den nye forskning viser derimod, at følelsen formes af forudsigelser og konceptualisering – ikke af et medfødt biologisk kredsløb.

Interoception: kroppens indre sansning

En afgørende ingrediens i konstruerede følelser er interoception – hjernens sansning af kroppens indre tilstand. Det handler om signaler som hjerteslag, vejrtrækning, mavefornemmelser, temperatur og smerte.

Især insula-cortex spiller en central rolle. Bagtil modtager den detaljerede signaler fra kroppens organer, og fortil – særligt i højre insula – integreres disse signaler til en bevidst fornemmelse af kroppens tilstand. Neuroanatomen A.D. Craig foreslog, at insula danner et meta-billede af kroppens homeostatiske tilstand, hvilket udgør grundlaget for vores subjektive oplevelse af at være et sansende selv.

Empiriske fund

Et klassisk studie viste, at når forsøgspersoner skulle registrere deres egne hjerteslag, steg aktiviteten i insula, og graden af aktivitet afspejlede, hvor præcist de kunne mærke hjertet. Personer med stærkere aktivitet og større grå substans i insula oplevede deres følelser mere intenst.

Dette understøtter ideen om, at følelser bygger på kropslige fornemmelser. Når hjernen registrerer en hurtig puls eller sommerfugle i maven, tolkes det som enten frygt, glæde eller nervøsitet afhængigt af konteksten og tidligere lærte begreber.

Interoceptive signaler bliver dermed byggesten i emotioner – rå materiale, som hjernen fortolker og giver følelsesmæssig betydning.

Prædiktiv kodning: hjernen som forudsigende fortolker

En tredje vigtig indsigt er, at hjernen ikke blot reagerer på verden, men konstant forudsiger den. Teorien om prædiktiv kodning ser hjernen som en forudsigende maskine, der bruger tidligere erfaringer til at gætte på, hvad der vil ske, før sanseindtrykkene fuldt ud registreres.

Perception opstår i spændingsfeltet mellem top-down forudsigelser og bottom-up sanseindtryk. Når sanseindtryk ikke matcher forventningen, opstår en forudsigelsesfejl, som hjernen bruger til at opdatere sine modeller.

En kontrolleret hallucination

Som forskeren Anil Seth har formuleret det: Perception er en kontrolleret hallucination. Vores oplevelser er hjernens bedste gæt på virkeligheden, korrigeret af input udefra.

Eksempler findes overalt: Farveperception afhænger af sproglige og kulturelle kategorier, og visuelle illusioner afslører, hvordan hjernen fylder huller ud med sine egne forventninger.

I følelsers domæne betyder det, at hjernen ofte skaber følelsestilstande på forhånd – som en forberedelse til handling. Følelser er dermed ikke blot reaktioner på verden, men resultater af hjernens forudsigelser om, hvad der vil være nyttigt i situationen.

Nyt paradigme vs. tidligere forståelser

De nye teorier markerer et afgørende brud med tidligere forståelser:

• Følelser er ikke biologisk hardwired enheder, men dynamiske konstruktioner baseret på generelle hjernenetværk
• Kroppen spiller en afgørende rolle: Følelser udspringer af hjernens fortolkning af interoceptive signaler
• Perception og emotion er ikke objektive afspejlinger af verden, men kontrollerede hallucinationer skabt af hjernens forudsigelser

Dette skifte betyder, at vi i højere grad må forstå menneskelig erfaring som relationel, kontekstafhængig og formbar. Vi kan ændre vores følelsesliv, ikke ved at undertrykke følelser, men ved at ændre de fortolkningsrammer og kropslige erfaringer, som følelserne konstrueres ud fra.

Perspektiver

Denne nye forståelse af følelser og perception har dybe implikationer:

• Kultur og sprog former vores følelsesoplevelser ved at give hjernen begreber at fortolke med
• Mental sundhed kan forstås som en forstyrrelse i hjernens forudsigelser – og terapeutiske metoder kan derfor arbejde med både krop, tanker og begreber
• Selvforståelse ændres: At være menneske er ikke at have et færdigt følelsesregister, men at leve i en konstant skabelsesproces, hvor krop, hjerne og verden væves sammen i nuet

Konklusion

Vi står over for et paradigmeskift i forståelsen af hjernen og følelser. Hjernen er ikke en passiv modtager, men en aktiv fortolker, der konstruerer oplevelser ved at sammenvæve sanseindtryk, kropssignaler og tidligere erfaring.

Følelser er derfor ikke universelle moduler, men dynamiske konstruktioner, der formes i nuet. Kroppen er fundamentet, hjernen er fortolkeren – og vores oplevede virkelighed er resultatet af en subtil dans mellem forudsigelser og sanseindtryk.

Kilder

• Barrett, L. F. (2017). How Emotions are Made: The Secret Life of the Brain
• Lindquist, K. A., et al. (2012). The brain basis of emotion: A meta-analytic review. Behavioral and Brain Sciences, 35(3), 121–143
• Critchley, H. D., et al. (2004). Neural systems supporting interoceptive awareness. Nature Neuroscience, 7(2), 189–195
• Craig, A. D. (2009). How do you feel — now? The anterior insula and human awareness. Nature Reviews Neuroscience, 10(1), 59–70
• Seth, A. (2021). Being You: A New Science of Consciousness
• Friston, K. (2010). The free-energy principle: a unified brain theory? Nature Reviews Neuroscience, 11(2), 127–138