Når ord giver nervesystemet ro
Om skrivning, tempo og det at blive hos det, der er
Der er ting, vi mærker længe, før vi kan forklare dem. Uro, sorg, vrede, længsel. De lever i kroppen som spænding, rastløshed eller en stille tyngde. Ofte prøver vi at komme væk fra dem. Videre. Hurtigere. Finde noget, der kan dæmpe.
Men nogle gange sker der noget andet, når vi bliver. Når vi sætter os ned og skriver. Ikke for at forstå det hele. Ikke for at løse noget. Bare for at give det, der er, et sprog.
Forskningen peger på, at netop det kan skabe en form for ro. Ikke en påtaget ro, men en regulering, der opstår, når oplevelsen får lov at blive set.
Fra alarm til nærvær
Når noget er følelsesmæssigt svært, reagerer nervesystemet hurtigt. Hjernen går i alarm. Amygdala overtager. Vi bliver mere reaktive, mindre åbne, mindre i stand til at rumme nuancer. Det er ikke en fejl – det er biologi.
Det interessante er, at når vi sætter ord på det, vi føler, sker der et skifte. Studier i hjerneaktivitet viser, at det at navngive følelser dæmper aktiviteten i amygdala og samtidig aktiverer præfrontale områder, som er forbundet med refleksion, perspektiv og regulering.
Oplevelsen flytter sig. Fra at være noget, der skyller ind over os, til noget vi kan holde i hænderne. Ikke for at kontrollere det – men for at være i kontakt med det.
Skrivning som langsom struktur
Mange svære oplevelser er fragmenterede. De består ikke af sammenhængende tanker, men af brudstykker: kropslige fornemmelser, gentagelser i sindet, billeder uden ord. Når noget mangler form, bliver det ved med at banke på.
Skrivning skaber ikke nødvendigvis mening. Men den skaber struktur. En langsom bevægelse fra kaos mod sammenhæng. Noget skete. Noget blev mærket. Noget blev tænkt.
Det gør oplevelsen lettere at bære. Hjernen kan lagre den anderledes. Og for mange betyder det, at tankespind og indre gentagelser langsomt mister greb.
Det handler ikke om at få det væk
Det er vigtigt at sige, hvad skrivning ikke er. Det er ikke bare at lukke damp ud. Gentagen udladning uden refleksion kan i nogle tilfælde fastholde uro og stress.
Det, der gør forskellen, er ikke pæne formuleringer eller konklusioner. Det er bevægelsen fra ren reaktion mod en form for kontakt. Små skift i sproget kan være nok:
“Det her gør ondt.”
“Det her betyder noget for mig.”
“Det rammer noget gammelt.”
Man behøver ikke forstå hvorfor. Man behøver ikke vide, hvad næste skridt er. Det er nok at blive hos oplevelsen lidt længere, end man plejer.
Små pauser, stor virkning
Noget af det mest befriende ved forskningen i refleksiv skrivning er, hvor lidt der skal til. Fem til femten minutter. Ikke hver dag nødvendigvis. Men regelmæssigt nok til, at kroppen begynder at genkende rummet.
Skrivningen må gerne være rodet. Ufærdig. Modsigelsesfuld. Den er ikke til nogen. Den er ikke et projekt. Den er en pause, hvor nervesystemet får lov til at falde ud af alarm og ind i kontakt.
Mere end regulering
Skrivning virker ikke kun, fordi den påvirker bestemte områder i hjernen. Den virker også, fordi den giver oplevelsen værdighed. Når vi skriver, siger vi – ofte uden at tænke over det – at det, vi har oplevet, er værd at lytte til.
I et liv med tempo, krav og konstante skift er skrivning et af de steder, hvor vi ikke skal præstere. Hvor vi ikke skal videre. Hvor vi bare kan være med det, der er.
Og ofte er det netop dér, roen opstår.
Ikke fordi vi jagter den.
Men fordi vi holder op med at flygte.
Kilder
- Pennebaker, J. W., & Chung, C. K. (2011).
Expressive writing and its links to mental and physical health.
Oxford Handbook of Health Psychology. - Lieberman, M. D. et al. (2007).
Putting feelings into words: Affect labeling disrupts amygdala activity.
Psychological Science, 18(5), 421–428.
https://doi.org/10.1111/j.1467-9280.2007.01916.x - Kross, E. et al. (2009).
Self-distancing reduces emotional reactivity.
Journal of Personality and Social Psychology, 96(2), 219–235.
https://doi.org/10.1037/a0013504 - Baikie, K. A., & Wilhelm, K. (2005).
Emotional and physical health benefits of expressive writing.
Advances in Psychiatric Treatment, 11(5), 338–346.
https://doi.org/10.1192/apt.11.5.338 - Travagin, G., Margola, D., & Revenson, T. A. (2015).
How effective are expressive writing interventions for adolescents?
Journal of Youth and Adolescence, 44, 427–441.
https://doi.org/10.1007/s10964-014-0163-5