Når nuancerede følelser bliver en gave – og en udfordring

Indledning

Vi mennesker oplever følelser forskelligt. Nogle har et mere grovkornet følelsesliv, hvor alt koges ned til et par grundstemninger. Andre har et langt mere fintmasket net, hvor selv små nuancer kan mærkes, navngives og skelnes. Det kaldes emotionel differentiering – evnen til at præcist kende forskel på følelser. Kombinerer man det med emotionel fleksibilitet – evnen til at skifte følelsesmæssigt udtryk afhængigt af situationen – får man et særligt følsomt følelsesapparat.

Emotionel differentiering – at kende nuancerne

Emotionel differentiering betyder, at man kan mærke forskellen mellem for eksempel irritation, skuffelse og vrede i stedet for blot at kalde det hele "dårligt humør". Det giver et mere præcist sprog for følelser og dermed også en større selvindsigt. Man kan bedre regulere sine reaktioner, når man ved præcis, hvad man føler.

Emotionel fleksibilitet – at kunne skifte gear

Hvor differentiering handler om at genkende nuancer, handler fleksibilitet om at kunne bevæge sig imellem dem. En fleksibel person kan tilpasse sig konteksten – udtrykke sårbarhed i intime relationer, men holde roen i en professionel sammenhæng. Det giver mulighed for at navigere smidigt i komplekse situationer.

Sammenhængen til empati og følelsesoptagelse

Nyere forskning i empati viser, at mennesker med høj differentiering og fleksibilitet ofte også er mere følsomme over for andres følelser. Psykolog Elaine Aron har beskrevet dette hos særligt sensitive personer, og begrebet empathic accuracy dækker evnen til præcist at aflæse andre menneskers følelsestilstande. Når ens eget følelsesapparat er fintunet, bliver det også lettere at “opsnappe” stemninger udefra.
Men her opstår også fænomenet emotional contagion – følelsesmæssig smitte. Man mærker ikke bare stemningen i rummet, man kan opleve at leve den i kroppen.

Styrken i et fintfølende følelsesapparat

At kunne mærke nuanceret og fleksibelt giver store fordele:

• Man kan skabe stærke forbindelser, fordi man intuitivt tuner ind på andre.
• Man kan navigere i komplekse sociale situationer med en form for følelseskompas.
• Man kan opfange små signaler, som andre ofte overser.

Udfordringer og faldgruber

Samtidig kan det være en udfordring:

• Risikoen for at blive overfyldt af andres følelser og miste kontakten til sine egne.
• At tage for meget ansvar i relationer, fordi man konstant mærker andres stemninger.
• At forveksle egne følelser med dem, man registrerer hos et andet menneske.

Et typisk eksempel er, når man i en tæt relation næsten kommer til at leve den andens følelser mere end sine egne. Man bærer mere, end man egentlig skal.

Essens

Det er vigtigt at forstå, at denne form for følsomhed ikke er en fejl. Det er en styrke, et udtryk for et fintfølende følelsesapparat. Men det kræver bevidsthed. Man må øve sig i at kunne sige: “Dette er mit – dette er dit.”

En lille guide til emotionelle filtre

For at undgå at blive gennemblødt af andres følelser kan man bruge små teknikker som disse:

• Jordforbindelse: Mærk kroppen – fødder mod gulvet, vejrtrækning i maven.
• Mental adskillelse: Gentag for dig selv: “Jeg registrerer den andens følelse – men den er ikke min.”
• Pauser: Tillad dig selv at træde et skridt tilbage, inden du reagerer.
• Sprog som filter: Sig fx: “Jeg mærker, at du er vred” i stedet for at overtage følelsen som din egen.

Afslutning

At være følsom for andres følelser kan være både en gave og en byrde. Men med bevidsthed og små teknikker kan man lære at bære gaven uden at drukne i den. Det handler ikke om at lukke ned, men om at bevare klarheden i: Hvad er mit, og hvad er dit?

Kilder

• Aron, E. N. (1996). The Highly Sensitive Person: How to Thrive When the World Overwhelms You. Broadway Books.
• Zaki, J., Bolger, N., & Ochsner, K. (2008). It takes two: The interpersonal nature of empathic accuracy. Psychological Science, 19(4), 399–404. https://doi.org/10.1111/j.1467-9280.2008.02099.x
• Hatfield, E., Cacioppo, J. T., & Rapson, R. L. (1994). Emotional Contagion. Cambridge University Press.
• Kashdan, T. B., & Rottenberg, J. (2010). Psychological flexibility as a fundamental aspect of health. Clinical Psychology Review, 30(7), 865–878. https://doi.org/10.1016/j.cpr.2010.03.001