Kærlighed som konkurrence – når hjertet bliver en arena

Kærlighed bliver ofte fremstillet som det mest uselviske, frie og naturlige, vi kan opleve. Den er et møde, hvor to mennesker ser og spejler hinanden uden betingelser. Men i praksis er kærlighed sjældent fri af magtspil og sammenligninger. Nogle gange bliver kærligheden en konkurrence – et skjult regnskab, hvor parterne kæmper om at være den stærkeste, mest værdifulde eller mest uafhængige.

Dette paradoks er værd at udforske. For når kærligheden bliver til en konkurrence, mister den noget af sin essens. Samtidig afslører konkurrencen ofte dybere psykologiske mønstre, der kan hjælpe os til at forstå både os selv og vores relationer.

Hvorfor konkurrerer vi i kærlighed?

Psykologisk kan kærlighed som konkurrence ses i lyset af tilknytningsteori. Ifølge John Bowlby (1969) og senere Mary Ainsworth (1978) danner vi tidligt i livet indre arbejdsmodeller for, hvordan vi søger og giver nærhed. Mennesker med utrygge tilknytningsstile (ængstelige eller undgående) kan opleve kærlighed som en kampplads:

• Den ængstelige kan konkurrere for at vinde partnerens opmærksomhed og bekræftelse.
• Den undgående kan konkurrere for at bevare overtaget, kontrollere distancen og undgå at blive fanget.

Selv i forhold, der ellers føles trygge, kan små frø af konkurrence vokse frem, når vi bliver bange for at miste. Vi begynder at måle: Hvem giver mest? Hvem elsker mest? Hvem klarer sig bedst alene?

Konkurrencen er sjældent bevidst ondskabsfuld – den udspringer af frygt. Men frygt kan forvandle kærlighedens frie bevægelse til et nulsumsspil.

Filosofiens blik: kærlighed kontra magt

Filosoffer har længe set spændingen mellem kærlighed og magt. Søren Kierkegaard skrev i Kjerlighedens Gjerninger (1847), at ægte kærlighed altid søger det andets bedste – ikke sit eget. Når kærligheden bliver et middel til at vinde eller dominere, er den ikke længere kærlighed, men begær efter magt.

Michel Foucaults magtteori kan også kaste lys her. Foucault (1978) beskrev magt ikke kun som undertrykkelse, men som noget, der gennemtrænger alle relationer. I kærlighed kan magt blive subtil: små kommentarer, der placerer den ene over den anden; tavshed, der straffer; anerkendelse, der gives som belønning. Når disse mønstre bliver en vane, er kærligheden ikke længere et frit møde, men en konkurrence om position.

Den sociale dimension

Sociologien viser os, at kærlighed ikke leves i et vakuum. I en kultur præget af præstation og individualisme bliver parforholdet let en ny arena for konkurrence. Eva Illouz (1997) har påpeget, hvordan romantiske relationer i senmoderniteten ofte bærer præg af økonomisk og kulturel logik: vi sammenligner, optimerer og evaluerer også i kærligheden. Partneren bliver et spejl af vores sociale værdi – og dermed en potentiel konkurrent.

Konsekvenser af konkurrence i kærlighed

Når kærligheden bliver til konkurrence, opstår en række mønstre, der kan slide på forholdet:

• Regnskabsførelse: Man holder nøje øje med, hvem der gør hvad, i stedet for at give frit.
• Usynlig afstand: Den ene partner trækker sig, når den anden får for meget "overhånd".
• Manglende sårbarhed: For at vinde undgår man at vise sin skrøbelighed – men det er netop skrøbeligheden, der skaber intimitet.
• Tab af fælles rum: Relationens "vi" forsvinder, og kærligheden reduceres til et "jeg" mod et "du".

På længere sigt kan konkurrencen undergrave selve fundamentet af tryghed. For kærlighed kan kun vokse, hvor der er tillid til, at begge vil hinandens bedste – ikke at den ene vinder på den andens bekostning.

At træde ud af konkurrencen

At se kærlighed som konkurrence behøver ikke at ende i håbløshed. Tværtimod kan det være en invitation til bevidsthed:

• Genkend frygten. Konkurrence i kærlighed udspringer ofte af utryghed. At erkende det er første skridt.
• Vælg sårbarhed. Brené Brown (2012) har vist, at sårbarhed er nøglen til ægte forbindelse. At turde vise sin skrøbelighed opløser spillet om at være stærkest.
• Del i stedet for at måle. Når vi giver uden at tælle, opstår et andet kredsløb – ikke konkurrence, men generøsitet.
• Genopdag fællessproget. Relationens "vi" er stærkere end summen af to "jeg’er". Det kræver aktivt arbejde at vende tilbage til det fælles.

Afslutning

Kærlighed som konkurrence er et spejl af vores tid: vi er så vant til at sammenligne, optimere og præstere, at selv det mest intime rum kan blive en kampplads. Men kærligheden mister sin kraft, når den bliver et spil om at vinde. At elske er at risikere at tabe – men i det tab finder man også den frihed, som konkurrence aldrig kan give.

Kærlighed, der ikke er en konkurrence, er kærlighed, hvor begge allerede har vundet: ikke over hinanden, men med hinanden.

Kilder

• Ainsworth, M. D. S., Blehar, M. C., Waters, E., & Wall, S. (1978). Patterns of attachment: A psychological study of the strange situation. Hillsdale, NJ: Erlbaum.
• Bowlby, J. (1969/1982). Attachment and loss: Vol. 1. Attachment. New York: Basic Books.
• Brown, B. (2012). Daring greatly: How the courage to be vulnerable transforms the way we live, love, parent, and lead. Gotham Books.
• Foucault, M. (1978). The history of sexuality, Volume 1: An introduction. Pantheon Books.
• Illouz, E. (1997). Consuming the romantic utopia: Love and the cultural contradictions of capitalism. University of California Press.
• Kierkegaard, S. (1847). Kjerlighedens Gjerninger. København.