Frygtens paradoks: hvorfor vi keder os – og søger gys for at føle os levende

De fleste mennesker lever med en lavintens form for frygt. Ikke den akutte panik, hvor vi flygter eller kæmper, men en mere dæmpet uro, som ligger som en baggrundsstøj i vores nervesystem. Den viser sig som rastløshed, bekymring, anspændthed eller en fornemmelse af hele tiden at være “på vagt”. For at dæmpe den, pakker vi os ind i vaner, roller og det forudsigelige – men netop det kan gøre livet fladt og kedeligt. Parallelt søger vi derfor kontrolleret fare: gyserfilm, bungee jump, vilde rutsjebaner. Her lever vi kortvarigt mere intenst og mærker, at vi stadig kan føle.

Lavintens frygt som grundstemning

I moderne liv er de fleste mennesker konstant let aktiverede i deres stress- og frygtsystem. Det er sjældent en bevidst angst, men en kronisk uro skabt af usikkerheder omkring arbejde, relationer, økonomi og sundhed. I nervesystemet svarer det til en forhøjet baseline af kortisol og sympatisk aktivitet. Det føles ikke altid som frygt, men som en stille tilstand af anspændthed. Strategien bliver at søge tryghed i det forudsigelige – rutiner, masker, roller – men med prisen af tabt vitalitet.

Når tryghed bliver til kedsomhed

At vælge det sikre giver ro, men også tomhed. Vi keder os, når livet mister uforudsigelighed og leg. Hjerneforskning viser, at dopaminsystemet belønner os for at opsøge det nye og risikable. Når vi fravælger det, under-stimuleres belønningssystemet, og verden mister farve.

Kontrolleret frygt som kompensation

For at genfinde intensiteten opsøger vi kontrolleret frygt: gyserfilm, ekstremsport, forlystelser. Det er et sikkert rum, hvor vi kan opleve adrenalin og dopamin uden reel fare. Psykolog Marvin Zuckerman kaldte det sensation seeking – et velbeskrevet fænomen, hvor mennesker søger stærke oplevelser for at balancere mellem tryghed og intensitet.

Den eksistentielle dimension

Filosoffer som Søren Kierkegaard og Paul Tillich har peget på, at frygt og angst ikke kun er biologiske reaktioner, men grundvilkår ved det at være menneske. Angsten for friheden, meningsløsheden og døden ligger under alt. Når vi springer ud fra en kran i elastik eller lader os skræmme af en gyserfilm, er det i virkeligheden ritualiserede måder at konfrontere døden på. For et kort øjeblik mærker vi livet mere intenst, fordi vi berører det, vi ellers flygter fra.

Frygtens paradoks

Jo mere vi beskytter os mod frygt, jo mere længes vi efter at mærke den. Men den kunstige intensitet fra gys og ekstremsport kan aldrig helt erstatte den vitalitet, som opstår i meningsfulde relationer, modige valg og dybere engagement i livet. At leve fuldt handler ikke kun om at dæmpe frygten eller opsøge chok, men om at integrere mod, nærvær og leg i hverdagen.


Kilder

  • Zuckerman, M. (1994). Behavioral Expressions and Biosocial Bases of Sensation Seeking. Cambridge University Press.
  • Gray, J. A. & McNaughton, N. (2000). The Neuropsychology of Anxiety: An enquiry into the functions of the septo-hippocampal system. Oxford University Press.
  • Kierkegaard, S. (1844). Begrebet Angest.
  • Tillich, P. (1952). The Courage to Be. Yale University Press.
  • Berridge, K. C., & Kringelbach, M. L. (2015). Pleasure systems in the brain. Neuron, 86(3), 646–664. doi:10.1016/j.neuron.2015.02.018

Subscribe to Pauseimperiet.com

Don’t miss out on the latest issues. Sign up now to get access to the library of members-only issues.
jamie@example.com
Subscribe