Er følelser kasser? – Et kritisk blik på kategorier og dynamiske former

Indledning

Når vi taler om følelser i hverdagen, bruger vi ofte etiketter som vrede, frygt, glæde eller sorg. Det kan friste til at tænke på følelser som noget, der kan lægges i klart afgrænsede kasser: hver oplevelse hører til en bestemt kategori med sit eget sæt af fysiologiske og udtryksmæssige kendetegn.

I emotionsteorien kaldes dette discrete emotion theory. Tilhængere som Paul Ekman har hævdet, at mennesker har et lille sæt medfødte grundfølelser – typisk seks: vrede, afsky, frygt, glæde, sorg og overraskelse. Disse følelser skulle kunne genkendes på tværs af kulturer ud fra ansigtsudtryk, fysiologi og neurologiske signaturer.

Dimensionale modeller og konstruktionisme

Ikke alle forskere accepterer denne kassemodel. Allerede tidligt i psykologien foreslog Wilhelm Wundt, at følelser kan beskrives langs dimensioner, eksempelvis behag–ubehag og ophidselse–ro.

Moderne dimensionalle modeller opererer ofte med to akser: valens (positiv/negativ) og arousal (høj/lav aktivering). Den såkaldte circumplex-model anbringer følelsestilstande i et cirkulært rum, hvor kombinationer af valens og arousal definerer forskellige oplevelser. Prototypiske følelsesepisoder kan placeres som punkter i dette rum.

En beslægtet tilgang er konstruktionistiske teorier, som hævder, at specifikke emotioner ikke er biologisk adskilte enheder, men konstrueres af mere grundlæggende komponenter som core affect (valens og arousal) kombineret med konceptuel viden og kulturel kontekst.

Hvor discrete emotion-teorier ser følelser som naturgivent adskilte bokse, betoner konstruktions- og dimensionale modeller, at følelseslivets landskab er flydende og gradueret.

Følelser som dynamiske forløb

Psykologen Daniel Stern er en af dem, der udfordrer kassetænkningen. I sin bog Vitalitetsformer beskriver han, hvordan vi kontinuerligt afkoder kraften, hastigheden og forløbet af en håndbevægelse, timingen og betoningen af en udtalt sætning, den måde et smil folder sig ud på.

Stern samlede tidligere begreber som vitalitetsaffekter og vitalitetskonturer under termen dynamiske vitalitetsformer. Disse omfatter kraft, bevægelse, rum, retningsbestemthed og liv. Ifølge Stern giver disse dynamiske former et mere nuanceret billede af følelseslivet end en liste over grundfølelser, fordi de beskriver, hvordan en følelse opleves – dens rytme og bevægelse – snarere end hvilken kategori den tilhører.

Filosoffen Susanne K. Langer forudgreb denne idé i sin musikæstetik. Hun mente, at musik ikke oversætter bestemte følelser, men snarere artikulerer former af vital erfaring – den dynamiske struktur af følelser, som sprog har svært ved at udtrykke. Musik lyder som følelser føles; den gør oplevet tid og indre bevægelse hørbar. Derfor kan vi spejle vores følelsesmæssige liv i musikens bølger uden at reducere dem til simple kasser.

Er kasser nødvendige

Kategorier kan være nyttige for at kommunikere om følelser og organisere viden, for eksempel i forskning eller klinik. Men hvis vi opfatter følelser som lukkede bokse, risikerer vi at overse den rige variation og udvikling i affektive tilstande.

Forskningen i valens-arousal-modeller, konstruktionsteorier og vitalitetsformer peger på, at følelseslivets kontinuerlige, dynamiske karakter ofte passer dårligere ind i faste kasser end i beskrivelser af bevægelse, intensitet og kontekst.

Konklusion

Følelser er ikke som objekter, der kan lægges i kasser, men som processer, der har form og forløb. At anerkende denne dynamik, som Langer og Stern understreger, giver plads til at opleve og udtrykke nuancerede emotioner uden nødvendigvis at presse dem ind i forudbestemte kategorier.

Det åbner for et syn på følelseslivet som levende og bevægeligt – et felt af former og rytmer snarere end af faste bokse.

Kilder

• Ekman, P. (1992). An argument for basic emotions. Cognition and Emotion, 6(3–4), 169–200
• Russell, J. A. (1980). A circumplex model of affect. Journal of Personality and Social Psychology, 39(6), 1161–1178
• Barrett, L. F. (2017). How Emotions are Made: The Secret Life of the Brain
• Stern, D. N. (2010). Forms of Vitality. Oxford University Press
• Langer, S. K. (1953). Feeling and Form: A Theory of Art