Er der overhovedet noget, der hedder “ting”?
Vi er vokset op med en selvfølgelighed: verden består af ting. Stole, sten, træer, mennesker. Vi tager det for givet, at alt har en identitet i sig selv – noget, der gør det til netop det. En stol er en stol. Jeg er mig. Du er dig.
Men hvad nu hvis den grundlæggende forestilling er forkert?
Inden for kvantefysikken begynder billedet at smuldre. Når forskere ser dybt nok ind i stoffet, opløses “tingene” og bliver til noget helt andet: relationer, forbindelser, sandsynligheder. Partikler mister deres individualitet. De kan være to steder på én gang. De kan være forbundet på måder, hvor deres egenskaber ikke kan beskrives separat, men kun i forhold til helheden.
Det lyder måske abstrakt, men det udfordrer hele vores verdensbillede.
Helheden før delene
Vi er vant til at tænke, at helheden er summen af delene. At et hus består af mursten, et menneske af celler, og universet af atomer.
Men i kvantefysikkens verden ser det ud til at være omvendt: delene får først deres identitet gennem helheden. De kan ikke eksistere alene, kun som mønstre i et større væv.
Filosoffen Olimpia Lombardi formulerer det radikalt:
På det mest fundamentale niveau findes der ingen individer – kun en udelelig helhed.
Hvad betyder det for os?
Hvis verden ikke består af isolerede “ting”, men af forbindelser, hvad siger det så om dig og mig?
Måske er vi heller ikke så adskilte, som vi tror. Måske er identitet ikke en kerne, vi bærer dybt inde, men et net af relationer – til mennesker, naturen, sproget, historien. Måske bliver jeg først mig, fordi du er dig.
Det kan være en foruroligende tanke. Hvem er jeg, hvis jeg ikke er et individ i mig selv? Men det kan også være en befrielse. Hvis alt hænger sammen, er vi aldrig helt alene. Hvert valg, hver handling, hver tanke er en del af et større mønster, der vibrerer ud i helheden.
En ny måde at se på verden
Kvantemekanikken viser os ikke kun, hvordan partikler opfører sig. Den peger også på et dybere perspektiv: at verden i bund og grund ikke er opdelt, men sammenhængende. At grænsen mellem dig og mig, mellem jeg og verden, måske er mere porøs, end vi forestiller os.
Vi kan stadig tale om ting – stole, sten, mennesker. Men hvis vi ser dybere, bliver tingene til relationer. Og relationerne til helheden.
Et åbent spørgsmål
Så spørgsmålet er ikke kun: Hvad er en ting?
Men måske mere radikalt: Er der overhovedet noget, der kan kaldes en ting? Eller er alt i virkeligheden et eneste stort væv, hvor vi kun er mønstre i helheden?
Kilder og inspiration
- Olimpia Lombardi & Christian López, What is Quantum Entanglement? (Foundations of Physics, 2016).
- Niels Bohr, Atomic Physics and Human Knowledge (1958).
- Karen Barad, Meeting the Universe Halfway: Quantum Physics and the Entanglement of Matter and Meaning (2007).
- Carlo Rovelli, Reality Is Not What It Seems (2016).
- Sean Carroll, Something Deeply Hidden: Quantum Worlds and the Emergence of Spacetime (2019).
- Institute of Art and Ideas (IAI), “Quantum physics reveals there is no such thing as things” (2023).