Dumhed, idioti og den langsomme tænknings kunst
Vi dummer os alle. Nogle dage tænker vi slet ikke. Andre dage tænker vi knudret og skævt. Det er pointen hos filosoffen Lars Fr. H. Svendsen, der skelner klart mellem to fænomener. Dumhed er når vi ikke tænker. Idioti er når vi tænker, men tænker dårligt. Skellet virker enkelt, men det åbner et dybt felt om menneskelig dømmekraft, selvbedrag og etik. Denne artikel folder feltet ud og giver en praksis til at stå mere klart midt i støjen.
To former for at fejle med forstanden
Dumhed er fraværet af tanke. Vi kører på automatik. Vi går ind i bussen lørdag og tjekker hverdagsskemaet. Vi deler en overskrift uden at læse artiklen. Vi overtager en holdning, fordi den passer ind i vores gruppe, og springer hele tænkningen over.
Idioti er den mislykkede tanke. Vi har tænkt, men vi tænkte skævt. Vi vrider data for at få dem til at passe. Vi argumenterer dygtigt for en dårlig idé. Vi bytter nysgerrighed for forsvar. Idioti er farligere end dumhed, fordi den bærer selvsikkerhedens maske. Den føles som klarhed, men den er blind.
Harry Frankfurt gav et navn til en særlig variant. Bullshit. Når man siger noget, der lyder rigtigt, uden at bekymre sig om sandheden. Bullshit er ikke en løgn. Løgneren kender sandheden og forsøger at skjule den. Bullshitteren er ligeglad. Det er derfor bullshit spreder sig så let i politik, på sociale medier og i teams under pres. Det smitter, fordi det kræver mindre arbejde end at tænke.
Den indre Ahab
Melvilles kaptajn Ahab er et billede på den dumme idiot. Han tænker intenst, men al tanke bøjer mod besættelsen. Han jager hvalen. Han overser advarsler. Han ofrer mandskab og mening. Til sidst ofrer han livet. Ahab er ikke dum af natur. Han er fanget i en form. Den form lever i os alle. Det er den indre stemme, der siger at målet helliger midlet. Den der lige skubber tvivlen væk. Den der gør kritikere til fjender.
At opdage sin indre Ahab er en moralsk opgave. Ikke for at fordømme os selv, men for at genvinde frihed. Hver gang vi stopper op og spørger hvad der driver os, vinder vi en lille plads til nuancer. Og nuancer er ofte forskellen mellem visdom og ulykke.
Hvorfor vi falder
Vi falder ikke kun fordi vi er dovne. Vi falder fordi vores hjerne og vores kultur gør det let.
System 1 tænker hurtigt og intuitivt. System 2 tænker langsomt og kræver energi. Når vi er trætte, pressede eller socialt truede, flytter hjernen kræfter fra det langsomme til det hurtige. Vi forveksler da genkendelse med sandhed. Vi bekræfter det vi allerede mener. Vi ser mønstre i tilfældigheder. Det føles sikkert, men det er skrøbeligt.
Stress snævrer opmærksomheden ind. En krop i alarm gør verden mindre. Når kroppen råber fare, vil tanken skære hjørner. Den vil vælge fortællingen, der giver ro nu. At holde mange perspektiver på én gang kræver et nervesystem i balance. Derfor er hvile, søvn, berøring, lys og rytme ikke bløde emner ved siden af tænkning. De er forudsætningen for at kunne tænke.
Identitet spiller også ind. Når en idé klinger sammen med min gruppe, føles den sand. Når den truer min plads i gruppen, føles den farlig. Viden bliver til signaler i et stammesprog. På sociale medier belønnes signaler med opmærksomhed, og opmærksomhed føles som ilt. Resultatet er et klima hvor modige nuancer taber til hurtige markeringer.
Hverdagslivet hvor fejlen sker
Dumhed er at trykke “send” før man har læst egen mail. Idioti er at have tænkt hele natten og stadig misse pointen. Dumhed er at købe en løsning fordi alle andre gør det. Idioti er at bygge en perfekt forretningscase på forkerte antagelser. Dumhed er at glemme at lørdag har en anden køreplan. Idioti er at bygge hele strategien på at alle dage er ens.
I ledelse ser vi begge fænomener. Møder uden forberedelse. Beslutninger der træffes på status og ikke på substans. Rapporter der forsvarer gårsdagens plan. Kloge hoveder der argumenterer sig længere væk fra virkeligheden. Man kan have høj IQ og alligevel være idiot, fordi idioti ikke måles i tal, men i evnen til at lade virkeligheden korrigere ens tanker.
Den etiske nerve
Der er en hård og en mild måde at tale om dumhed på. Den hårde dømmer. Den milde ser mennesket. Vi har brug for den milde. Ikke for at relativere alt, men for at holde døren åben for læring. Intellektuel ydmyghed er viljen til at lade sig korrigere. Det er en moralsk holdning, ikke en svaghed. Den siger: jeg kan tage fejl, og jeg vil gerne opdage det så tidligt som muligt.
Ydmyghed kræver mod. For vi knytter kærlighed til vores tanker. Når de kritiseres, føles det som kritik af os. Alligevel er det modet til at skille tanke fra identitet, der gør sand samtale mulig. Det er også her kærligheden bor. Ikke i den varme følelse alene, men i viljen til at lade sandheden vinde over stoltheden.
En praksis for langsom tænkning
Du får en enkel, jordnær praksis. Den tager minutter. Den kan redde måneder.
- Stop
Stands kroppen før du svarer, beslutter eller poster. Træk vejret dybt tre gange. Gå en kort tur, hvis du kan. Kroppen skaber rummet. - Se
Hvad er på spil for mig. Status, sympati, tryghed. Hvad er den indre Ahab der driver mig nu. Navngiv den. Navnet løsner grebet. - Spørg
Hvilke antagelser hviler dette på. Hvilke data ville ændre min mening. Hvem er kvalificeret til at være uenig med mig. Skriv tre alternative forklaringer. - Prøv
Lav en lille test der kan falsificere din idé. En prototypemail. Et eksperiment i lille skala. En talepause i en konflikt. Sandheden viser sig ofte i små forsøg. - Del
Inviter en ven eller kollega til at “steelmanne” det modsatte syn. Bed vedkommende om at formulere den stærkeste version af det du ikke mener. Lyt uden forsvar.
Praksissen virker, fordi den forbinder krop, tanke og relation. Den skaber friktion i et system der ellers glider for hurtigt.
Værktøjer der kalibrerer dømmekraft
Kalibreringsdagbog
Skriv ned hvad du troede, hvorfor du troede det, og hvad der skete. Kig tilbage en gang om måneden. Du opdager mønstre i dine fejl. Ikke for at skamme, men for at lære.
For-mortem
I stedet for at spørge “hvorfor vil dette lykkes” så antag at det er gået galt om seks måneder. Hvad var de tre mest sandsynlige årsager. Design modtræk nu.
Røde hold
Til vigtige beslutninger udpeger du et lille team, der har til opgave at kritisere både data og logik. De belønnes ikke for at have ret, men for at finde blinde vinkler.
Skrift før møde
Beslutninger af betydning starter med et kort, klart notat. Alle læser i stilhed. Talen begynder bagefter. Det tvinger os fra markering til substans.
Tærskelspørgsmål
Hvad skal være sandt for at vi vælger A frem for B. Hvilke observationer ville få mig til at skifte kurs. Uden tærskler flyder vi på fornemmelser.
Når sandhed møder omsorg
Der findes en hård sandhedskultur, hvor kritik knuser mennesker. Der findes også en blød omsorgskultur, hvor sandheden bliver uklar. Den modne vej forener begge dele. Klarhed og varme på samme tid. Sig tingene rent. Hold mennesket blidt. Den kombination er sjælden, men den gør både tænkning og relationer stærkere.
I parforhold betyder det at vi lægger mærke til hvornår vi forsvarer vores fortælling, og hvornår vi er nysgerrige på den andens. I teams betyder det at vi skaber rum hvor man kan skifte mening uden at miste ansigt. I offentligheden betyder det at vi lader være med at dele det vi ikke selv har tænkt igennem, også når det passer vores side.
Den lille hverdagsetik
Sov ordentligt. Spis enkelt. Bevæg dig. Søg morgensol. Rør ved dem du elsker. Det lyder banalt, men det er tankens fysiologi. Et roligt nervesystem giver plads til langsomhed. Langsomhed gør plads til nuancer. Nuancer bærer sandhedens vægt.
Lær at sige “jeg ved det ikke” uden skam. Det er en af de smukkeste sætninger et menneske kan sige. Den skaber tillid. Den åbner døren for læring. Den beskytter mod idiotiens selvsikre fejl.
Øv dig i at formulere den andens synspunkt bedre end de selv kan, før du kritiserer det. Det kaldes steelmanning. Det er både en tankeøvelse og en kærlighedsøvelse.