By Jørgen Larsen — 24 sep 2025

Autenticitet som praksis – at stå i sig selv uden masker

Autenticitet er blevet et modeord. Vi siger, at vi vil være “os selv”, at vi vil leve “ægte” og møde andre uden facade. Men autenticitet er ikke en tilstand, man kan opnå én gang for alle. Det er en praksis, en måde at leve på, hvor vi igen og igen må finde vej tilbage til os selv. At være autentisk er ikke at smide alle masker, men at kunne mærke, hvornår vi gemmer os bag dem – og have modet til at træde frem.

Maskerne vi bærer

Vi lærer tidligt at tage masker på. Jung kaldte det persona – den sociale rolle vi viser for at kunne begå os i verden. Maskerne beskytter os, gør os tilpassede og accepterede. De er nødvendige. Problemet opstår først, når maskerne bliver til vores eneste ansigt. Når vi mister kontakten til det, der er bag.

Maskerne kan tage mange former: at smile, når vi egentlig er kede af det. At sige “det går fint”, når vi er ved at bryde sammen. At tilpasse os, så ingen kan kritisere. I små doser er det overlevelse. I store mængder er det et tab af os selv.

At vende tilbage til sig selv

Autenticitet er at finde vej bag masken. Det kræver, at vi kan mærke kroppen, for kroppen lyver ikke. Den afslører, når vi overskrider vores egne grænser. Den fortæller os, hvornår vi siger “ja”, selvom vi mener “nej”.

At stå autentisk i livet handler ikke om at være rå og ufiltreret i enhver situation. Det handler om at kende sit indre kompas og turde justere sig efter det. At kunne sige: “Det her er jeg, og det her er ikke mig.”

Autenticitet er ikke at være “mig selv” som et færdigt produkt. Det er at være villig til at møde sig selv i bevægelse, i forandring – og stadig stå ved det, man mærker.

Relationernes spejl

Vi kan ikke blive autentiske alene. Relationer er spejle, hvor vi opdager, hvordan vi viser os – og hvordan vi gemmer os. Når vi tør lade andre se vores uperfekte sider, opdager vi, at vi ikke bliver elsket på trods af dem, men gennem dem.

Autenticitet kræver sårbarhed. At stå i sig selv uden masker er altid en risiko: vi kan blive afvist, misforstået, udstillet. Men det er også her, de dybeste forbindelser opstår. Vi møder først virkelig hinanden, når vi tør vise det, vi normalt skjuler.

Filosofiens stemmer

Kierkegaard skrev om at blive sig selv som en opgave, ikke en selvfølge. At leve autentisk er at stå i spændingen mellem det, vi kunne være, og det, vi faktisk vælger at være.

Heidegger beskrev autenticitet som at leve med døden for øje – ikke for at blive pessimistisk, men for at blive nærværende. Når vi ved, at tiden er begrænset, skiller det væsentlige sig fra det uvæsentlige.

Moderne psykologi viser, at mennesker, der lever mere autentisk, oplever højere trivsel, mindre stress og større modstandskraft. Autenticitet er ikke kun en åndelig opgave, men også en psykologisk nødvendighed.