At leve i trods – eller at leve fordi

Vi kender det alle. Den stille, brændende følelse af trods. At ville bevise noget. At ville vise verden – eller en bestemt person – at de tog fejl.

Trods kan være en stærk motor. Den kan give os kræfter, vi ikke anede, vi havde. Den kan få os til at stå oprejst, selv når vi er blevet væltet omkuld. Mange store bedrifter er blevet født ud af netop trods: kunstværker skabt for at modbevise kritikere, virksomheder startet fordi nogen sagde “det kan du aldrig,” liv vendt rundt fordi man nægtede at give op.

Men trods er også tung. Den binder os til fortiden. Til det, andre har gjort mod os. Til ord, vi aldrig fik. Når vi lever i trods, er vi ikke helt frie. Vi er stadig fanget i en kamp, vi ikke selv har valgt, men som er blevet lagt på vores skuldre.

Trods kan ligne styrke, men det er en styrke, der slider. Den giver energi, men det er en energi, der æder sig indad. Som en ild, der både lyser og brænder, men sjældent varmer.

Fordi

Der findes en anden vej.

At leve fordi.

Ikke fordi nogen gjorde os ondt. Ikke fordi vi vil bevise noget. Men fordi vi selv vælger.

Fordi jeg elsker.
Fordi jeg vil skabe.
Fordi jeg vil mærke.
Fordi jeg kan.

Her er drivkraften ikke fortiden, men nuet og fremtiden. Ikke en reaktion, men en skabelse.

Trods siger: “Jeg skal vise jer.”
Fordi siger: “Jeg vælger dette, fordi det gør mig levende.”

Skygger og rustninger

Trods er ikke kun destruktiv. Den kan være en nødvendig rustning i en tid, hvor man endnu ikke kan stå uden beskyttelse. Den kan være et skjold mod afmagt og et sværd mod hån.

Men problemet er, at vi kan blive boende i rustningen. Vi glemmer at lægge den fra os. Og når vi bliver i trods for længe, forvandler den sig til bitterhed.

Den bitterhed kan langsomt gøre livet mindre. Som en skygge, der lægger sig hen over alt det, vi egentlig længes efter. Til sidst ved vi måske ikke længere, hvad vi selv vil – kun hvad vi ikke vil.

Filosofiske ekkoer

Kierkegaard beskrev i Sygdommen til Døden (1849), hvordan mennesket kan være fanget i fortvivlelse – en tilstand, hvor vi nægter at være os selv, fordi vi hellere vil hænge fast i noget andet. Noget i dette ligner trodsens logik: at være viklet ind i det, man forsøger at frigøre sig fra.

Nietzsche talte om livsviljen – ikke kun som en overlevelsesdrift, men som en skabende kraft. Når vi lever i trods, bruger vi viljen på at svare igen. Når vi lever fordi, bliver viljen et ja til livet, til skabelse, til at åbne nye stier.

Viktor Frankl, der oplevede koncentrationslejrenes mørke, skrev: “Den, der har et hvorfor at leve for, kan udholde næsten et hvilket som helst hvordan.” Her ser vi den klare forskel: trods kan holde os i live, men mening – et “fordi” – giver os et liv.

Psykologiske perspektiver

I psykologien taler man om, hvordan mennesker ofte formes af deres “narrativer” – de historier, de fortæller sig selv. Når vi lever i trods, er narrativet centreret omkring skade, tab eller uretfærdighed. Det giver mening i en periode, men på længere sigt kan det holde os fast i rollen som offer eller kriger.

Forskning i mindset (Dweck, 2006) viser, at når vi handler for at bevise os selv, bliver vi ofte fastlåste. Når vi derimod handler ud fra nysgerrighed, lyst til at lære og mening, åbner vi os for vækst.

Trods kan starte en bevægelse. Fordi kan bære den videre.

En stille invitation

Måske kan vi ikke helt undgå trods. Nogle gange er det netop den, der giver os modet til at tage det første skridt. Men vi kan spørge os selv: vil jeg blive ved med at leve i trods – eller vil jeg begynde at leve fordi?

Det ene holder os i live.
Det andet giver os et liv.

Kilder

• Kierkegaard, S. (1849). Sygdommen til Døden. København: C.A. Reitzel.
• Nietzsche, F. (1901/1968). The Will to Power. New York: Vintage.
• Frankl, V. (1946/2006). Man’s Search for Meaning. Boston: Beacon Press.
• Dweck, C. (2006). Mindset: The New Psychology of Success. New York: Random House.